Øget trivsel & mental styrke gennem professionel psykologisk vejledning

Gennem mit arbejde som psykolog arbejder jeg med at udvikle de bedst mulige rammer for dig og dit liv, så du kan opleve øget livstilfredshed. Det kan både være en grundlæggende tilfredshed i dit selv, men også en øget kvalitet og tryghed i dine relationer.

Når du bliver klogere på dig selv; dine tanker, følelser og adfærd, kan du opleve, hvordan du kan tage nye tiltag, som gør det nemmere at navigere i livets udfordringer, og håndtere de følelsesmæssige udfordringer som nu engang hører med.

Fagområder

Stress

Samtaleterapi hjælper med stresshåndtering og forebyggelse af belastningsreaktioner.

Relations- og samlivsproblemer

Forstå relationers problemer og lær effektiv kommunikation gennem samtaleterapi.

Selvværd og personlig udvikling

Personlig udvikling er også en vigtig grund til at opsøge en psykolog.

Tankemylder

Samtaleterapi hjælper med at reducere bekymringer og fremme positiv tænkning.

AD(H)D

Forstå de udfordringer og muligheder, der følger med når man har ADHD.

Ledelsessparring & arbejdsmiljøoptimering

Er en uvurderlig ressource for dig, der driver en mindre virksomhed og ofte står alene på ledelsesniveau med ansatte under dig.

Rekrutteringsvejledning

En af de mest afgørende faktorer for en succesfuld rekruttering er at forstå præcis, hvilken personprofil der passer bedst til jeres virksomhed.

Terapeutisk tilgang & forløb

Ved terapiforløb hos mig starter vi med at afdække dine ønsker og behov gennem en grundig opstartssamtale. Denne samtale danner rammen for resten af forløbet og hjælper mig med at forstå din aktuelle situation og målsætninger. Vi finder også ud af, om jeg er den rette terapeut for dig, da tryghed og kemi er afgørende for terapiens succes.

Jeg integrerer forskellige terapiretninger alt efter, hvad der passer bedst til din situation. Det vigtigste i vores samarbejde er den terapeutiske alliance, hvor du føler dig set og forstået, hvilket skaber et trygt rum for personlig udvikling.

Terapien giver dig også mulighed for at øge din selvindsigt gennem struktureret refleksion, samt udvikle copingstrategier og ændre adfærdsmønstre, hvilket kan bidrage til varige forandringer og øget livskvalitet.