Om
Om
Gennem mit arbejde som psykolog arbejder jeg med at udvikle de bedst mulige rammer for dig og dit liv, så du kan opleve øget livstilfredshed. Det kan både være en grundlæggende tilfredshed i dig selv, men også en øget kvalitet og tryghed i dine relationer. Når du bliver klogere på dig selv; dine tanker, følelser og adfærd, kan du opleve, hvordan du kan tage nye tiltag, som gør det nemmere at navigere i livets udfordringer og håndtere de følelser, som nu engang hører med.
Min baggrund
Erhvervspsykologi
Gennem mit arbejde som psykolog arbejder jeg med at udvikle de bedst mulige rammer for dig og dit liv, så du kan opleve øget livstilfredshed. Det kan både være en grundlæggende tilfredshed i dig selv, men også en øget kvalitet og tryghed i dine relationer. Når du bliver klogere på dig selv; dine tanker, følelser og adfærd, kan du opleve, hvordan du kan tage nye tiltag, som gør det nemmere at navigere i livets udfordringer og håndtere de følelser, som nu engang hører med.
Psykiatri
Derudover har jeg arbejdet med psykiatri, både på sygehuset under uddannelsen og med klienter, i privat praksis, med psykiatrisk sårbarhed. Derfra har jeg en bagvedliggende psykiatrisk forståelse som jeg bruger til at vurdere, hvad der er årsagen bag dine udfordringer. Hvis du f.eks. er stresset, fordi du konstant lever efter, at man skal yde før man må nyde, er årsagen til din belastning en anden, end hvis du er stresset, fordi du har en uopdaget ADHD, som gør, at du har været på overarbejde hele dit liv. Forebyggelsen og behandlingen af de to eksempler vil være forskellig, og derfor mener jeg at det er afgørende at forstå årsagen bag for at kunne give den bedst mulige rådgivning og behandling.
Mine fagområder
- Stress
- Relations- og samlivsproblemer
- Selvværd og personlig udvikling
- Tankermylder
- AD(H)D
- Ledelsessparring og arbejdsmiljøoptimering
- Rekrutteringsvejledning
Fagområder
Stress
Samtaleterapi hjælper med stresshåndtering og forebyggelse af belastningsreaktioner.
Relations- og samlivsproblemer
Forstå relationers problemer og lær effektiv kommunikation gennem samtaleterapi.
Selvværd og personlig udvikling
Personlig udvikling er også en vigtig grund til at opsøge en psykolog.
Tankemylder
Samtaleterapi hjælper med at reducere bekymringer og fremme positiv tænkning.
AD(H)D
Forstå de udfordringer og muligheder, der følger med når man har ADHD.
Ledelsessparring & arbejdsmiljøoptimering
Er en uvurderlig ressource for dig, der driver en mindre virksomhed og ofte står alene på ledelsesniveau med ansatte under dig.
Rekrutteringsvejledning
En af de mest afgørende faktorer for en succesfuld rekruttering er at forstå præcis, hvilken personprofil der passer bedst til jeres virksomhed.
Terapeutisk tilgang og forløb
Forløb
Når du starter i terapi hos mig, begynder vi med at undersøge, hvad dine ønsker er, og hvordan jeg kan hjælpe dig med dem. Det gør vi gennem den første opstartssamtale, som sætter rammen for dit videre forløb.
Opstartssamtale
Den første samtale har til formål at give mig et bredt og fyldestgørende billede af dig og din aktuelle situation som afsæt for dit samtaleforløb. Dette indblik skal vi bruge til at undersøge, hvordan jeg kan hjælpe dig med din oplevede problemstilling og de ønsker og mål, du har for dit terapiforløb. Samtalen skal også hjælpe med at afklare, hvorvidt jeg er den rette psykolog for dig. Dette nævner jeg for at være ærlig omkring forudsætningerne for, at du kan få et godt terapiforløb. For at du kan få et godt terapiforløb, er det vigtigt, at du oplever tryghed og kemi, da din relation til mig er en af de vigtigste forudsætninger for udbyttet af din terapi. Derfor bruges den første session også til at undersøge, om det er mig, du har lyst til at påbegynde et samarbejde med for at afhjælpe din problematik. Hvis du efter den første samtale har lyst til at indgå i et videre forløb, aftaler vi næste tid og påbegynder din nye proces sammen.
Terapeutisk tilgang
Når man arbejder terapeutisk, kan man anvende forskellige terapeutiske retninger og metoder. Jeg benytter mig ikke entydigt af én terapiretning, men jeg orienterer mig bredt og henter inspiration fra flere forskellige metoder, alt efter hvad der giver mening i din specifikke situation. Mine primære terapeutiske tilgange er kognitiv terapi, Compassion-fokuseret terapi og Acceptance and Commitment-fokuseret terapi. Herunder arbejder vi bl.a. med følgende:
Forbindelse og tryghed
En af de vigtigste faktorer i terapiens succes er vores terapeutiske alliance, hvilket er det tillidsfulde forhold mellem mig som psykolog og dig som klient. At du som klient føler dig set, hørt og forstået, skaber et trygt rum for at udforske og bearbejde dine følelser og tanker, hvilket er hele grundlaget for, at du kan få udbytte af terapien.
Øget selvindsigt og accept
Udvikling af copingstrategier
Når vi har identificeret, hvordan dine tanker, følelser og adfærd arbejder sammen, kan vi arbejde med at udvikle strategier til at håndtere disse på en hensigtsmæssig måde. Ofte handler det om, at vores tolerance for at rumme stress, angst og andre negative følelser er udfordret, og derfor kan der være meget aflastning at hente ved at finde konstruktive måder at håndtere disse på.
Hjælp til at ændre adfærdsmønstre
Mange af vores udfordringer i livet skyldes, at vi gentager de samme mønstre, tanker og adfærd og forventer forskellige resultater. Terapi giver dig muligheden for at identificere og ændre disse mønstre, hvilket kan føre til varige forandringer og en forbedret livskvalitet.