Stress

Stress og belastning

Stress- og belastningsreaktioner er naturlige reaktioner på krævende eller udfordrende situationer. Når vi oplever stress, kan det vise sig som bekymring, irritabilitet, koncentrationsbesvær eller fysiske symptomer som hovedpine og søvnproblemer. Stress- og belastningsreaktioner vil typisk opstå på baggrund af, at du i længere tid har været under et højt niveau af belastning, men de kan også opstå efter en enkeltstående traumatisk hændelse. 

Gennem samtaleterapi vil vi først og fremmest få dig ”tilbage”, hvis du står akut og er ramt af en stressreaktion. Dernæst kan du lære, hvordan du kan udvikle sunde måder at tackle den stress og belastning, som de fleste mennesker vil opleve periodisk i et ellers travlt liv. Og du kan lære at forebygge risikoen for, at du i fremtiden udvikler stress- og belastningsreaktioner, ved at forstå, respektere og efterleve dine egne grænser. 

Stress- og belastningsreaktioner kan komme til udtryk ved

  • Hyppig hovedpine uden åbenlys årsag
  • Kvalme eller fordøjelsesbesvær
  • Spændinger, især i nakke, skuldre eller ryg
  • Svært ved at falde i søvn eller vågner ofte om natten
  • En generel følelse af at være energiforladt, selv efter hvile
  • Nedsat immunforsvar, hyppige forkølelser eller sygdom
  • Øget irritabilitet
  • Besvær ved at koncentrere dig eller huske
  • Øget brug af stimulanser f.eks. kaffe eller energidrikke
  • En følelse af overvældelse eller ængstelighed
  • Ændringer i appetit
  • Social tilbagetrækning

Book tid

Første session bookes ved at udfylde kontaktformularen, hvorefter jeg kontakter dig for tidspunkt. Efterfølgende sessioner bookes i rummet eller via sms.