Terapeutisk tilgang & forløb
Forløb
Når du starter i terapi hos mig, begynder vi med at undersøge, hvad dine ønsker er, og hvordan jeg kan hjælpe dig med dem. Det gør vi gennem den første opstartssamtale, som sætter rammen for dit videre forløb.
Opstartssamtale
Den første samtale har til formål at give mig et bredt og fyldestgørende billede af dig og din aktuelle situation som afsæt for dit samtaleforløb. Dette indblik skal vi bruge til at undersøge, hvordan jeg kan hjælpe dig med din oplevede problemstilling og de ønsker og mål, du har for dit terapiforløb. Samtalen skal også hjælpe med at afklare, hvorvidt jeg er den rette psykolog for dig. Dette nævner jeg for at være ærlig omkring forudsætningerne for, at du kan få et godt terapiforløb. For at du kan få et godt terapiforløb, er det vigtigt, at du oplever tryghed og kemi, da din relation til mig er en af de vigtigste forudsætninger for udbyttet af din terapi. Derfor bruges den første session også til at undersøge, om det er mig, du har lyst til at påbegynde et samarbejde med for at afhjælpe din problematik. Hvis du efter den første samtale har lyst til at indgå i et videre forløb, aftaler vi næste tid og påbegynder din nye proces sammen.
Terapeutisk tilgang
Når man arbejder terapeutisk, kan man anvende forskellige terapeutiske retninger og metoder. Jeg benytter mig ikke entydigt af én terapiretning, men jeg orienterer mig bredt og henter inspiration fra flere forskellige metoder, alt efter hvad der giver mening i din specifikke situation. Mine primære terapeutiske tilgange er kognitiv terapi, Compassion-fokuseret terapi og Acceptance and Commitment-fokuseret terapi. Herunder arbejder vi bl.a. med følgende:
Forbindelse og tryghed
En af de vigtigste faktorer i terapiens succes er vores terapeutiske alliance, hvilket er det tillidsfulde forhold mellem mig som psykolog og dig som klient. At du som klient føler dig set, hørt og forstået, skaber et trygt rum for at udforske og bearbejde dine følelser og tanker, hvilket er hele grundlaget for, at du kan få udbytte af terapien.
Øget selvindsigt og accept
Udvikling af copingstrategier
Når vi har identificeret, hvordan dine tanker, følelser og adfærd arbejder sammen, kan vi arbejde med at udvikle strategier til at håndtere disse på en hensigtsmæssig måde. Ofte handler det om, at vores tolerance for at rumme stress, angst og andre negative følelser er udfordret, og derfor kan der være meget aflastning at hente ved at finde konstruktive måder at håndtere disse på.
Hjælp til at ændre adfærdsmønstre
Mange af vores udfordringer i livet skyldes, at vi gentager de samme mønstre, tanker og adfærd og forventer forskellige resultater. Terapi giver dig muligheden for at identificere og ændre disse mønstre, hvilket kan føre til varige forandringer og en forbedret livskvalitet.